mandag den 30. januar 2012

Depression

Når ens barn får konstateret et handicap bliver man udsat for et stort psykisk pres. I mit tilfælde har presset været der i flere år - det er blevet langsomt opbygget,  uden at jeg har vidst det. Familier og venner har set skævt til en, fordi man har haft et barn, der var lidt mærkeligt på nogle områder, såsom mystiske spisevaner, ingen bordskik, uforudsigelige raserianfald mv.

Når så endelig diagnosen bliver stillet, føler man en hel lettelse over at det ikke er ens børneopdragelse, der har været hel ude i hampen. Til gengæld kommer der så utroligt mange andre spørgsmål. Da Anders var blevet udredt på sygehuset og vi sad ved overleveringen sammen med skole og kommune var jeg helt overbevidst om at nu kunne det kun gå fremad. Nu var der nogle, der tog hånd om vores lille familie og hjalp os videre i forløbet.

Gud hvor blev jeg dog skuffet.................I Danmark har vi en Servicelov og hvis du vil have hjælp til noget er det vigtigt at du kender din Servicelov ud og ind, for der er ikke nogle, der fortæller dig om dine rettigheder og muligheder, før du selv spørger ind til dem og (allerhelst) fortæller din sagsbehandler, hvor i loven det står. Jeg tror, det var det der slog benene væk under mig. Længe havde jeg holdt ud, fordi jeg vidste at i maj 2011 ville vi få at vide, hvad vores søn fejlede og så ville vi få kvalificeret hjælp. Det modsatte kom til at ske - nu gik det for alvor op af bakke og vi måtte kæmpe den ene kamp efter den anden. Stille og roligt mistede jeg modet, interessen for mig selv og min familie. Det jeg havde opbygget med hjemmeundervisning for Anders faldt igen fra hinanden, såsom vores daglige planer med piktogrammer osv. Selvom jeg gik til psykolog fra august var det alligevel ikke nok til at holde en depression fra mig og i slutningen af november 2011 måtte jeg sygemelde mig og tage til lægen, hvor jeg fik konstateret en middelsvær til svær depression. Nu får jeg så medicin, så det ser lidt lysere ud, men jeg ved det kommer til at tage tid og jeg passer på mig selv, ved kun at tage nogle få skridt af gangen.

På følgende link kan I læse meget mere om depressioner: Psykiatrifonden

Jeg valgte så at være åben om min depression og sendte en mail rundt til venner og familie om min situation og om hvordan jeg havde det, og det er blevet taget meget positivt.

Søskende-kursus

Vi har været på et søskendekursus i autisme sammen med storesøster på 9 år. Det er det første autismekursus vi overhovedet er på, men vi føler at det er meget vigtigt for Rikke at lære noget om autisme og muligvis møde andre børn, der har søskende med autisme og høre om, hvordan deres familier fungerer og om hvilke frustrationer, der kan være.

Kurset var en kæmpe success!!!! Vi voksne fik undervisning i et lokale - børnene i et andet lokale, men det var den samme undervisning vi fik, på hvert vores niveau. Vores datter mødte mange ligesindede. Hun har fortalt at de andre kunne have nogle skrækkelige oplevelser med deres bror/søster, eller at de ikke kunne lege med vedkommende, hvilket vores børn godt kan. For vi voksne var det skønt at møde ligestillede. Vi havde de samme problematikker at tage stilling til, samtalen startede på et helt andet niveau og der var en helt anden forståelse for hele situationen.

På de sidste har vi faktisk brugt nogle af de redskaber vi lærte på kurset. Vores datter er nogle gange selv kommet og har spurgt om det er nu hun skal snakke med hendes lærere om hvad der er foregået i hjemmet, hvis vi har haft en voldsom situation og det er jo bare smadderdejligt at hun her 4 mdr. efter kurset selv kan trække det frem og bruge det.

Så til alle jer der læser med, har et barn med autisme, som også har søskende (fra 9-16 år) - tag endeligt på et søskendekursus sammen - det er guld værd!!!!

Vi var på et kursus arrangeret af SIKON:  http://www.sikon.dk/. SIKON arrangerer mange forskellige slags kurser for forældre/søskende samt pårørende til autister. Vi fik kurset bevilget gennem kommunen under §41 i Lov om social Service (Serviceloven). Jeg har hørt at nogle kommuner sætter et maks på et kursus hvert år eller hvert andet år, men i følge lovgivningen er det faktisk ikke tilladt!

fredag den 27. januar 2012

Vores forløb PPR + Sygehus

September 2010: Henvendte os selv til skolen for at finde ud af om der var noget i vejen med Anders. Skolen videresendte til PPR, som mente vi skulle gå via egen læge.

Oktober 2010: Kontaktede egen læge, som sagde at sagen skulle via PPR. Skolen kontakter igen PPR.

November 2010: Jeg snakker med PPR.

December 2010: Anders taler med PPR-psykolog 2 gange, hvor der bliver lavet test.

Januar 2011: PPR vurderer, der er grund til udredning på Holbæk Sygehus

April – Maj 2011. Udredning på børnepsyk. i Holbæk.

16. maj 2011: Anders får diagnosen velfungerende infantil autist.