My stripes may be different...

"Du skal bare opdrage ham lidt bedre"

Mange forældre til autister har helt sikkert hørt overskriften utallige gange. Og mange af os har helt sikkert haft lyst til at hive et eller andet frem, som lige kunne dokumentere, at det faktisk ikke er vores opdragelse, der har svigtet.

Så her kommer den....en skøn artikkel med en masse helt konkrete forklaringer på, hvorfor det ikke nytter at opdrage en autist eller bruge konsekvenspædagogik. God læsning, siger jeg, psykolog Bo Hejlskov Jørgensen kommer med en masse guldkorn og jeg kan ikke få nok af at læse artikler fra ham.

Drop Opdragelsen

Boganmeldelse: Det er godt at spørge... af Gunilla Gerland

Bogen "Det er godt at spørge..." er en lille letlæst bog, skrevet af forfatteren Gunilla Gerland. Hun har selv diagnosen Aspergers og beskriver kort og let nogle af de problemstillinger, man kan komme ud for med diagnosen autisme. Hun kommer blandt andet ind på motorik, øjenkontakt, vaner, forandringer og sprog og hun beskriver emnerne med en autists øjne.

Jeg synes bogen giver et hurtigt indblik i nogle af autismens problemstillinger. Den kan også bruges som samtalebog til ens eget barn med autisme, til søskende, til familiemedlemmer eller klassekammerater.

Endnu et fint billede fra "Always Unique Totally Intelligent Sometimes Mysterious".

Noget med et kursus i Low Arousal?

Low Arousal-tilgangen er en del af den engelsk-udviklede pædagogiske metode, som hedder Studio III. Studio III metoden, der er evidensbaseret, er udviklet af Andrew McDonnell og består af en fysisk del og en del, der omfatter forskellige pædagogiske metoder og strategier. Disse har primæret til formål at mindske stress hos de mennesker, vi arbejder med (og hos de profesionelle) og dermed nedbringe antallet af konflikter og situationer med problemskabende adfærd. Anvendelsen af disse metoder medvirker til at nedbringe antallet af magtanvendelser. Ovennævnte metoder og strategier kaldes Low Arousal.

For interesserede er her et link til deres hjemmeside http://danmark.studio3.org/

Du kan også læse mere om Low Arousel her.

 ADHD-Foreningen Storkøbenhavn er så heldige at kunne tilbyde et GRATIS kursus i ”Low Arousal – håndtering af problemskabende adfærd” med Jakob Kjærby Lentz

Tid: Lørdag den 15. Juni kl. 10-13
Sted: Skolen Sputnik, Svanevej 22, 2400 København N

Beskrivelse af kurset:

Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving og skældud. Low Arousal gør endeligt op med konsekvenspædagogikken.

Mange voksne oplever typer af situationer, hvor vi løber tør for metoder til at håndtere børn, der mister kontrollen over sig selv. Der er ingen positiv læring i konflikter for børn med udviklingsforstyrrelser. Tværtimod vil barnet miste tillid til os, hvilket vil gøre vores pædagogiske arbejde sværere. Et barn, der vokser op i en hverdag, der er præget af konflikter og fastholdelser, har øget risiko for depression og en generelt lavere livskvalitet. Forskellige metoder fra Low Arousal-tilgangen kan dog minimere hyppigheden og intensiteten af disse konflikter. 

Det er os voksne, der har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation mellem barn og voksen. Det kræver en grundlæggende viden om barnets udfordringer. 
Det er meget vigtigt, at man ikke går med op i affekt, når barnet bliver frustreret, da affekt smitter. Hvis man hæver stemmen og skælder ud, kan man være ret sikker på, at barnets affektniveau stiger, og man bliver skældt tilbage med samme eller højere intensitet.

Samtidig er det vigtigt at forstå, hvilke krav vi stiller til børnene, og ikke mindst hvordan vi stiller dem. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal stille lavere krav til børn med ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem på en måde, så det bliver lettere for dem at sige ja til vores krav.

Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering af problemskabende adfærd inden for autismespektret. I dag bliver tilgangen også brugt i andre situationer, hvor der kan opstå problemskabende adfærd som f.eks. udviklingshæmning, ADHD og demens. Det er desuden oplagt at implementere metoderne inden for f.eks. almenområdet i skoler, børnehaver og psykiatrien. Set i lyset af, hvordan inklusion i folkeskolen er blevet et politisk fokusområde, er det vigtigere end nogensinde, at lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker i arbejdet med børn med særlige behov.

Du skal tilmelde dig på: skkursus@adhd.dk.

Husk at skrive, hvor mange I kommer 

ALLE ER VELKOMNE

Alexanders verden

Her kommer lige et link til en skøn hjemmeside. Den handler om Alexander og er skrevet af hans far Michael. Alexander er 13 år, har autisme og bor på en døgninstitution.

Alexanders verden

Top Ten Things Children With Autism Wished You Knew About Their Parents

10. I wish you knew that God chose my parents for me because they are SPECIAL just like ME.

9. I wish you knew that just because our home is sometimes messy, that does not mean they are dirty or lazy. And just because my mom’s roots are showing, my dad is not clean shaved or their clothes do not match today, does not mean that they don’t care about themselves anymore; it just means they are too busy caring for me instead.

8. I wish you knew that because they sometimes wear their heart on their sleeve, does not mean they are weak. In fact, they are the strongest people that I know.

7. I wish you knew that just because they don’t do all the stuff they use to do, like go to family gatherings or hang out with friends very much anymore; it does not mean that they don’t want to. It is because they put my needs a head of their wants. They know that it is just too much for me to handle.

6. I wish you knew that my parents would like for everyone to become more aware of autism. Autism is growing at a rate of 14% a year and 1 in every 110 children are being diagnosed. That means it may not be your kid, but at this fast growing rate, maybe it might be your kid’s child that suffers from this disability.

5. I wish you knew that just because you might not have the same beliefs about how they should be parenting me, how autism is caused, what treatment they use for me and whether they believe autism can be cured or not, does not mean that you cannot listen and at least consider how they feel. You have not walked in their shoes and until you do, you should hold your opinions to yourself.

4. I wish you knew that because I may appear to look just like everyone else, I am not. Sometimes I scream, can’t sit still, invade your space, bite, hit or throw myself to the floor and you may feel that my parents are not holding up to your “standards” of parenting in these situations. It really means that they know more about autism than you do and punishing me for something that I have no control over would be plan cruel and that would be bad parenting.

3. I wish you knew that when I am out in public and suffer a meltdown, your stares, do not hurt me because I don’t even notice. However, those stares and nasty comments do hurt my parents and family. This is a hard time for us and you being rude does not make it any easier. We have a right to be in public without scrutiny, just like everyone else.

2. I wish you knew that just because I may be non-verbal or learn different from everyone else, it can make me an easy target for bullying or even abuse. I want you to know that if you hurt me in this way, you better hope the authorities take care of you before my parents have a chance to get a hold of you.

1. I wish you knew that because I may not show eye contact to my parents, hug them or even tell them that I love them does not mean that I don’t care about them. Like I said above, my parents are SPECIAL and through all of that, deep down they can feel my love, my heart and my soul and know that I love them more than any words could ever say. They are my hero.

I wrote this in dedication of my son Brenden. Mommy loves you. ♥

 Written by: Always Unique Totally Intelligent Sometimes Mysterious

Autister skal finde fejl i softwaren

Lige bortset fra at autisme ikke er en sygdom, men en udviklingsforstyrrelse, er det en meget interessant artikel jeg har læst i EPN.DK 20. maj 2013:

Softwareselskabet SAP har indgået en aftale med Specialisterne i Danmark om at ansætte autister. »De nyder at finde fejl,« lyder det.

Det er ikke sært, at autister har svært ved at klemme sig ind på arbejdsmarkedet.

I én ordbog står der, at de er udviklingsforstyrrede; i et andet opslagsværk står der, at de er asociale og stereotype i deres adfærd. Det er for så vidt rigtigt nok. Men autister er også mere end det – de er ekstremt detaljefokuserede, og det begynder så småt at dæmre for erhvervslivet.

I hvert fald har det tyske softwareselskab SAP netop indgået en aftale med det danske konsulenthus Specialisterne, der siden 2003 har forsøgt at dirke arbejdsmarkedet op for den marginaliserede befolkningsgruppe.

Som det første multinationale selskab har SAP lavet en aftale med Specialisterne om at ansætte autister i så godt som hvert et verdenshjørne af virksomheden.

Samarbejdet blev indledt i Indien og Irland og spreder sig i løbet af 2013 til USA og Canada og videre derfra.

Ikke Rain Man-typer

Målet for SAP er at afspejle Jordens befolkning i sit medarbejderkartotek i år 2020.

Da 1 pct. lider af autisme i let eller svær grad, skal den tyske virksomhed ansætte 600 autister i de kommende år. Det lyder besværligt, men er bestemt indsatsen værd, mener Specialisternes adm. direktør, Steen Thygesen.

»De folk, vi arbejder med, er gode til at koncentrere sig. De er utroligt fokuserede, når de engagerer sig i noget. De bevarer opmærksomheden, mens normale mennesker har svært ved at koncentrere sig, fordi opgaven måske strækker sig over lang tid og er meget gentagende. Vi har opdaget, at store mængder af data og finkontrol er gode områder for dem,« forklarer Steen Thygesen.

Hos SAP skal autisterne bl.a. fungere som operatører, software-testere og data-specialister. De bliver ansat på samme vilkår som de øvrige medarbejdere, men en del af dem vil dog kun kunne varetage et fleksjob.

MISSION

Specialisterne

• Specialisterne blev stiftet af Thorkil Sonne i 2003, efter at hans treårige søn fik stillet diagnosen autisme. Målet er at ændre samfundets - og ikke mindst erhvervslivets - holdning til sygdommen ved hjælp af budskaber som: "Kan du finde fejlen? Det kan vi" og "Mangler I nogen til at finde nålen i høstakken?"
• Specialisterne havde oprindeligt til huse i Aarhus, men hovedsædet er nu flyttet til Ballerup, og via lokale samarbejder er den danske model efterhånden ved at sprede sig til 10 lande.

Det gode eksempel

»De nyder at finde de fejl, som andre ikke nødvendigvis falder over,« fortsætter Steen Thygesen, men han understreger, at personerne i programmet ikke har denne evne alene fra deres sygdom.

»Det er ikke nødvendigvis "Rain Man"-typer, vi arbejder med. Vi har både folk med ph.d. og mastergrader samt folk, der aldrig har fået en uddannelse, fordi det var for stort et skridt for dem,« siger direktøren med henvisning til filmen fra 1988, hvor Dustin Hoffman tæller tandstikker, memorerer telefonbogen og vinder stort i Las Vegas, alt imens han er svær at få øjenkontakt med.

Det sidste skyldes en fobisk angst og overfølsomhed over for sanseindtryk, som ofte følger med sygdommen.

Derfor har virksomheder brug for nogle flere værktøjer – flere gode eksempler – til at håndtere ansatte med autisme, mener Steen Thygesen og fremhæver amerikanske Wal-Mart for at tage sig godt af folk med diagnosen.

Samfundet kan nemlig spare milliarder af kroner ved at give autisterne en konkret mission. Og det samme kan virksomhederne såmænd, lyder det fra SAP’s danske landechef, Jørn Jacobsen.

En konkurrencefordel

»I SAP har vi gennem mange år arbejdet med talent og med at redefinere den måde, vi ser talent. Alle mennesker har særlige kompetencer, og dem vil vi gerne bringe i spil,« siger han og fortsætter:

»Vi ser en klar konkurrencefordel i at bruge personer med autismes helt unikke talenter, samtidig med at vi giver dem et arbejde med både indhold og værdi,« beretter Jørn Jacobsen, som satser på, at specialistprogrammet også vil blive udrullet i Tyskland og Skandinavien.

»Vi har ambitioner med det. Vi tror, at vi på den måde ruster virksomheden bedst til fremtiden.«

En håndsrækning til voksne er en gave til børn

Hurraaa, vi skal på PREP-kursus......jeg glæder mig helt vildt.

"Som forældre til et eller flere børn med særlige behov, har man store udfordringer hver dag. Det kan være svært at få enderne til at nå sammen og samtidig finde tiden og energien til at værne om sit parforhold.

Et PREP-kursus giver inspiration til at se på samlivet med nye øjne og giver enkle redskaber, der kan hjælpe jer med at blive bedre til at snakke konstruktivt om de ting der er svære.

Center for Familieudvikling har erfaring med, at mange par, der har børn med særlige behov, oplever problemer i deres parforhold. Vi har derfor valgt at udbyde nogle PREP-kurser, som henvender sig til denne specifikke målgruppe.

Tematikkerne og opgaverne på kurset er de samme som på andre PREP-kurser, mens eksempler og problemstillinger i løbet af kurset hele tiden har for øje, at I som kursister har et fælles udgangspunkt.

Der er således stadig tale om et parforholdskursus, og ikke et kursus i selve forældrerollen."

Kurset er gennem Center for Familieudvikling. De afholder mange forskellige slags kurser for familier og børn. Det kursus vi skal på, er for forældre til børn med særlige behov. Som deltager på PREP-kurser, kan man desuden søge om forskellige tilskudsmuligheder via Ankestyrelsens satspuljer, der har til formål at støtte familier med børn under 18 år.

Alenetid med søskende

Igår kom jeg hjem fra kanotur med Rikke. På hendes skole tager 4. kl. hvert år på 3 dages kanotur med forældre (men uden søskende). Det skulle vi selvfølgelig med på i år. Thomas blev passet af farmor og farfar og Anders skulle på lejrtur med hans klasse, så det kunne ikke passe bedre sammen :-)

I 3 dage sejlede vi så på Susåen med diverse frokost- og kagepauser og om eftermiddagene lagde vi til land på udvalgte overnatningspladser, hvor vi rejste vores telte, lavede bålmad og ellers hyggede elever, lærere og forældre imellem. Det var 3 super skønne dage med godt selskab, super vejr og fuldstændig opmærksomhed fra vores side på Rikke. Der var ikke nogle irriterende lillebrødre, der også skulle have mor og fars opmærksomhed hele tiden, så jeg tror, hun nød det.

Sådan en kanotur i godt vejr er samtidig en total opladning af krop og sjæl. Det har i hvert fald givet mig en masse vitaminer samt opladning på en anderledes måde.

Nogle gange i de hektiske hverdage med struktur, forudsigelighed osv. kan det være let at glemme en "sød og forstående" storesøster som Rikke. Derfor var det også ekstra dejligt for os, at det lykkedes for os begge, at tage med hende på kanoturen.

Ny barnepige - godkendt af børnene med det samme :-)

Igennem de sidste 1½ år har vi haft bevilget 20 timers barnepige-aflastning pr. måned jævnfør Servicelovens § 41 - Merudgifter. I første omgang var til aflastning for vi forældre og Anders´ søskende, men nu er det sådan, at vores barnepige også må passe alle 3 børn, som aflastning for os forældre.

Desværre for os, sagde vores første barnepige op for en måned siden. Hun fik for meget at lave, i forhold til sine studier, og var desuden flyttet til en anden by, så vi måtte ud og finde en anden. Jeg valgte at sende et jobopslag til Jobcentret og bad dem om at udsende det på deres jobnet. Ligeledes satte jeg opslaget op på min facebook væg og i en lokal facebook køb/salg gruppe.

Der har været en del henvendelser, men jeg valgte en ud, der idag har været på besøg. Så kunne vi lige se hinanden an. Det gik over al forventning - Anders fortalte lystigt om hans Skylanders Figurer og wii-spil og da vi sagde farvel, fik hun oven i købet et farvelkram af ham.

Det er bare så vigtigt, at der med det samme er god kemi mellem børnene og en barnepige, synes jeg. Et er om jeg synes hun virker ansvarlig, rolig og at jeg har tillid til hende, men det er trods alt børnene, der skal lege og hygge med hende og i vores tilfælde er det vigtigt, at alle 3 kan lide hende og er trygge ved hende. At hun så lige nu er igang med at tage den pædagogiske assistent-uddannelse, synes jeg jo, kun er et plus :-)

Så nu mangler vi kun at kommunen "godkender" hende. Det vil sige at de indhenter en børneattest på hende, men da hun allerede nu er i praktik i en børnehave, er det vist ikke noget problem.